Horsens Golfklub  
 
Print

Sekretariat

Åbent Hus i Golfklubben d. 22. marts blev en succes

tirsdag d. 24. marts 2009 kl. 08:09

Søndag d. 22. marts slog Horsens Golfklub dørene op og inviterede nye potentielle golfere til Åbent Hus. Frivillige fra Horsens Golfklub, bestyrelsesmedlemmer samt ansatte var klar til at tage imod. 70 håbefulde nye golfere blev introduceret til golfspillet via foredrag, praktiske øvelser og spil på klubbens fremragende par 3 bane.

Ligeledes var hele maskinparken kørt frem, så de besøgende kunne få et indtryk af, hvor mange ressourcer der kræves for at holde en golfbane i den fine stand, som man gør i Horsens Golfklub.

Club Manager Karsten Sørensen kan fortælle at 45 nye spillere allerede indmeldte sig på dagen og der forventes mange nye tilmeldinger i de nærmeste dage. 

Næste store åbne arrangement på Horsens Golfklub`s anlæg i Hansted Ådal er d. 26. april, hvor Golfens Dag løber af stablen med en lang række aktiviteter.

Nye juniorer er ligeledes velkomne til informationsdag lørdag d. 28. marts kl. 11.00, som foregår i Cafeen i Horsens Golfklub.