Horsens Golfklub  
 
Print

Banen

Baneinfo september - HedeDanmark

fredag d. 21. september 2012 kl. 09:37

 

Banestatus

Et kig på kalenderen afslører at sæsonen efterhånden er godt fremskreden.

Væksten er nedadgående, primært pga. de aftagende lyse timer, der er den vækstbegrænsende faktor i efteråret.

Sollyset har også indflydelse på vores arbejdstider, da vi ikke længere kan se noget i de tidlige morgentimer!  

Vær derfor opmærksom på at vi starter senere og derfor vil arbejde på banen længere oppe af dagen. Det betyder, at I risikerer at mødes os (og vores maskiner) mere end I plejer og på andre tidspunkter.

Tag det med et smil og brug eventuel ventetid på, at nyde omgivelserne og de fantastiske høstfarver der begynder at vise sig :-)

 

Banearbejde

Vores vigtigste arbejde, i den næste periode er, at styrke græsset mest muligt til vinterperioden. De vigtigste opgaver, der har betydning for spillet og som I derfor skal være opmærksom på, er følgende:

 

Klippehøjde

For at styrke græssets overvintring, vil klippehøjden på greens gradvist øges frem mod efterårsferien. Det betyder at hastigheden på greens vil blive langsommere frem mod vinteren.

 

Vertidræn greens – uge 40

For at styrke græssets overvintring og sikre et godt luftskifte og afvanding af greens, vil alle greens blive dybdevertidrænet  i uge 40 (vejrafhængigt). Vær opmærksom på at dybdevertidræningen vil få betydning for jævnheden og spillekvaliteten af greens.

 

Vertidræn fairways – uge 41

Ligeledes vil alle fairways blive dybdevertidrænet i uge 41.

Dette arbejde foregår med stort maskineri og tempoet er meget langsomt. Da det er en langsom og ressourcekrævende operation, har vi ikke mulighed for at tage særligt hensyn til spillet. I bedes derfor tage hensyn hvis I møder maskinen, og evt. overveje at springe det pågældende hul over :-)

 

Rimfrost på græsset

Vi nærmer os også tidspunktet for rimfrost på græsset i morgentimerne. Vær opmærksom på, at banen er lukket så længe der er frost på græsset.

Færdsel på frosne græsstrå vil springe plantecellerne og kan give barjordsskader.

Derfor - gå ikke ud på banen når der er frost på græsset, tag en kop kaffe i restauranten i stedet :-)

 

Med venlig hilsen

Karsten Schmidt
Skov- og landskabsingeniør

Tlf. 30 17 37 08

HedeDanmark Greenkeeping

kas@hededanmark.dk  

www.greenkeeping.dk