Horsens Golfklub  
 
Print

Sekretariat

Dansk Golf +plus

onsdag d. 20. november 2013 kl. 13:14

 

Den første udgave af Dansk Golf +Plus er netop udkommet. Læs det her:

Klik her for at læse magasinet

 

Danmark har i dag fået et nyt golfmedie. Det hedder Dansk Golf +Plus og vil kun kunne læses online.

Magasinet indeholder en lang række videoer i form af interviews, instruktion og reportager.

 

Vi har blandt andet mødt Steen Tinning til en snak om det fantastiske debutår på seniortouren og de fremtidige planer om den amerikanske tour. Den dobbelte seniortourvinder giver også et godt træningstip, til alle der vil være bedre.

 

Det er på denne tid af året alle de store producenter viser deres nye udstyr frem.

Du kan se en masse af det i Dansk Golf +Plus, hvor vi blandt andet har kigget nærmere på sko fra FootJoy og ECCO. Vi ser på de mange nye jern, som vi kan glæde os til at spille med i 2014. Vi har vi lavet en guide med gode julegaver til den golfglade.

 

Endelig har vi kigget nærmere på indholdet i Thomas Bjørns bag og vi giver dig chancen for at vinde en wedge, som Thomas Bjørn har spillet med.

 

I magasinet ser vi nærmere på en række af verdens bedste baner. Vi tager dig med til Open Danish Hickory Championship. Vi var med på sidelinjen da Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Peter Schmeichel og Robbie Fowler lavede sjov i gaden i Helsingør.

 

Du kan også komme med bag om tallene i den seneste medlemsopgørelse fra Dansk Golf Union, eller få et let træningsprogram, som gør dig i stand til at slå 15 meter længere.

 

Alt dette og meget mere kan du læse i den første udgave af Dansk Golf +Plus.