Horsens Golfklub  
 
Print

Sekretariat

Greenfeesamarbejde med Stensballegaard

torsdag d. 18. januar 2018 kl. 11:30

 

Stensballegaard Golfklub og Horsens Golfklub indgår samarbejde.

 

Med baggrund i sloganet – Horsens som Danmarks Golfby, indleder de 2 klubber nu et samarbejde, som blandt andet skal skaffe flere golfturister til Horsens.

 

Club Manager i Stensballegaard, Holger Westman udtaler: “Det er med stor glæde, at vi er blevet enige om at angribe markedet sammen. Vi har to skønne golfbaner i Horsens, og vi vil nu gøre det lettere for turister, at tage en overnatning i byen og samtidig få muligheden for at spille begge baner. Der er mange muligheder i samarbejdet, og vi vil blandt andet også arbejde på at få større turneringer og flerdages events, som kræver to baner til byen”.

 

Det er ikke kun gæster der får glæde af det nye samarbejde. Medlemmerne i de to klubber vil fremover kunne spille med 33 procent rabat i hinandens klubber.

 

Golfmanager i Horsens Golfklub, Karsten Sørensen udtaler: ”Vi forsøger altid at finde gode ordninger for vores medlemmer. Der har været efterspørgsel på et samarbejde med Stensballegaard, og det glæder mig at vi med dette samarbejde har fundet endnu en."