Elite

Update fra Smilla

tirsdag d. 7. august 2018 kl. 10:47

 

Hej medlemmer i Horsens Golfklub

 

Jeg tænker det igen er tid til en lille opsamling på, hvad jeg har gået og lavet den sidste periode.

 

Tilbage i slutningen af maj spillede jeg German Girls, som er en super fed turnering, jeg så rigtig meget frem til. 

 

En turnering hvor jeg spillede super godt og befandt mig rigtig godt i de varme temperaturer, jeg har førhen haft rigtig svært ved varmen, men fandt en balance der fungerede rigtig godt. Super selvtillidsfulde fede slag plus nogle virkelig stærke mentale præstationer resulterede i en samlet score på 4 under par, som er mit bedste resultat nogensinde over en hel turnering. Det rakte til en 13. plads som jeg bla. delte med min “kollega” og gode veninde Anne Normann.

 

Turneringen efter var i Helsingør hvor jeg havde høje forventninger til mig selv. Jeg fik en sløv start med en runde i +7, men kom godt igen med runder i +1 og par. Den weekend blev til en lidt ærgerlig 5. plads.

 

 

Til Annika invitational nær Stockholm bøvlede jeg meget med vinden, og havde meget svært ved at lave de nødvendige justeringer. 

Det blev til 3 hårde runder i 79-82-80. Og en 51. plads. Udover resultatet var det en super fed og hyggelig turnering med nogle lærerige seminarer fra selveste Annika Sörenstram, hvor jeg sugede til mig med Annikas erfaringer. 

 

Til Dilac hopper vi let og elegant hen over resultatet, efter en lang periode hvor jeg havde kørt hårdt på uden ret meget pause, kunne jeg godt mærke på kroppen og i hovedet, at luften var ved at sive ud af ballonen. Jeg spiller tre runder i Silkeborg hvor mit mentale spil var en virkelig sej præstation i sig selv.

 

Direkte fra Dilac gik turen mod EM i Sverige i en lille minibus. Jeg følte at tingene, var ved at vende igen, og jeg havde fået mere selvtillid over putteren. 

 

Første mål for vores helt fantastiske hold var at komme i A-flight. 

 

Min første runde var virkelig en personlig succes for mig, jeg så en masse fede ting i mit spil, som jeg havde savnet i et stykke tid. Jeg går en runde i +1 og kunne sagtens skære i hvert fald 3-4 putts af de 30 jeg havde i første runde. Individuelt lå jeg på en 7. plads efter første runde.

 

I 2. runde fik jeg skåret de 4 putts fra og havde kun 26 putts, brænd ærgerligt at jeg ikke var lige så skarp på det lange spil som dagen inden. 

 

De andre piger præsterede sindssygt flot i 2. runde, hvilket bragte os i den bedst tænkelige situation som nr. 6 hvor vi skulle møde Sverige.

 

Mod Sverige hvor jeg spillede en foursome faldt tingene ikke til vores fordel.

 

Så skulle vi møde England, hvor jeg igen finder noget af mit aller bedste golf frem. Jeg spiller virkelig stærkt, viser overskud og selvtillid på banen. Min mor som gik med på sidelinjen sagde også til mig bagefter, at det var noget af det bedste golf hun har set fra min side. 

 

Jeg var mod en dygtig modstander og det viste hun i den grad, vi fandt hurtig ud af begge to, at hvis man skulle vinde et hul, skulle man altså lave birdie eller eagle. 

 

Jeg er 1 up ned af 14. hvor hun kommer i karambolage med en fairwaybunker og i sidste ende giver mig hullet, da jeg havde slået den ind til en birdie. 

 

2 up ned af 15. Cecilie der havde været trofast caddie for mig, og jeg for hende de andre runder, var blevet færdig, og kom ud for at tage baggen på 15. hul. Et fejlbedømt slag som yderligere ikke var slået super godt endte venstre om greenen og koster mig hullet. 

 

Lige i øjeblikket havde jeg ikke brug for en at snakke med, men at gå og arbejde med mig selv, så jeg tog selv baggen ind resten af vejen. Jeg slår nogle super fede slag på de sidste 3 huller, som jeg kunne se fik lidt ekstra længde af den adrenalin der pumpede rundt i kroppen. 

 

Men mine nerver og min nervøsitet, blev en klods om foden for mine putts på de sidste 3. 

 

Det var brænd ærgerligt, at jeg ikke formåede at håndtere mine nerver, så jeg kunne spille med dem, men det har givet mig noget at tænke over og noget at arbejde med. 

 

Resultatet endte 1-0 til Amelia min dygtige modstander, som formåede at håndtere presset en smule bedre end mig.

 

Mod Holland dagen efter var min afslutning en kopi af dagen før, dog med nogle lidt andre følelser efter runden, da pigerne havde vundet lige akkurat nok til at vi vandt 7. pladsen.

 

Mit sidste pige EM gav mig gode erfaringer og oplevelser og fede ting at bygge videre på.

 

Næste ting på programmet er restitution. 

 

Herefter begynder forberedelserne til British Girls som i år bliver spillet på en linksbane, hvilket jeg ikke har prøvet før. Det glæder jeg mig super meget til, for så får jeg igen muligheden for at bruge knolden til det ypperste.

 

 

Håber I nyder det gode vejr og sommeren, lige så meget som jeg. ☀️

 

Med venlig hilsen Smilla