Turneringer

Onsdagsturnering - opstart 10/4

mandag d. 8. april 2019 kl. 09:22

 

Stille og roligt nærmer tiden sig hvor onsdagsturneringen skal starte op igen. Vi håber at rigtig mange igen i år vil møde op.

 

Vi starter onsdag den 10. april kl. 17.30. Tilmelding i Golfbox, hvor du også kan se turneringsbetingelserne. Husk at komme i god tid.

 

Samtidig vil vi opfordre alle de som er sat i handicap i 2017 og 2018 til at melde sig til turneringen. Kom ud og prøv kræfter med hullerne 1 til 9. I vil lære en masse af de erfarne spillere som stiller op. Ikke nok med det, i vil sikkert også knytte nogle nye venskaber og få styrket jeres golfnetværk.

 

Vi vil opfordre alle de ”gamle” onsdagsspillere til at tage godt imod de nye spillere, hjælp dem og vejled dem med at forstå regler og etikette. I skal faktisk opfatte jer selv som mentor for disse nye medlemmer.

 

Har du spørgsmål til onsdagsturneringerne kan du henvende dig til Erik Larsen, tlf. 5357 7239 / pr. mail: liseriklarsen@stofanet.dkeller til kontoret på tlf. 7561 5151 / info@horsensgolf.dk

 

På gensyn den 10. april.

 

Med venlig hilsen
Erik Larsen