Elite

Foreløbig 2. plads sikret

mandag d. 19. juni 2017 kl. 11:27

 

HGK's veteranhold i 1. division spillede begge weekendens matcher på hjemmebane.

 

Lørdag var modstanderen Aarhus, der var ubesejret, så vores forventninger om sejr var ikke store. Det skulle vise sig at holde stik, idet Aarhus vandt matchen med 4 - 10.

 

Zoran Nikolic vandt en flot sejr på sidste hul mod en Aarhus-spiller med et handicap på det halve af Zoran's. Husk der spilles uden handicap.

Anden Horsens sejr sikrede undertegnede sig, med en sejr på 4&3. Anne Marie Nikolic tabte 6&4 i damesingle, Leif Mott tabte 4&3 i 3 herresingle og i 1. herresingle tabte Jens Jørn Lauridsen 5&4. Vores foursome bestående af Lis Jacobsen og Erling Walter Madsen tabte med 7&5.

 

Til søndagens match mod Esbjerg, som vi havde slået i Esbjerg i sæsonens første match, havde vi et par ændringer på holdet. Matchen skulle vindes, hvis vi skulle bevare håbet om fortsat at spille i landets bedste række.

 

Lis Jacobsen spillede søndag damesingle, men tabte desværre lidt skuffende med 5&4. Zoran Nikolic kunne ikke finde lørdagens fine spil frem og tabte med 4&2 i 4. herresingle. Kell Hauser vandt i 3. herresingle efter fint spil med 8&6, jeg vandt ligeledes stort i 2. herresingle med 8&7. Jeg var 1 under banens par, da vi var færdige på hul 11. Jens Jørn Lauridsen delte sin match i 1. herresingle. Vores foursome Inge Hansen og Flemming Nordal vandt den afgørende foursome om 4 point meget overbevisende med 5&4 efter flot spil. Samlet sejr 9 - 5.

 

Stillingen i puljen er nu, at Aarhus har 8 point, vi har 4 point, mens Esbjerg og Fredericia hver har 2 point, inden de sidste matcher. Vi møder Aarhus på udebane den 12. august og har hjemmebane mod Fredericia søndag den 13. august.

 

Henrik Myhre (holdleder)