Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Update fra Stephanie

mandag d. 17. september 2018 kl. 10:07

 

Kære medlemmer i Horsens Golfklub,

 

Jeg har fået flere forespørgsler på at lægge noget nyt på hjemmesiden, og det ønske kan jeg næsten opfylde. Jeg har lavet en lille video på små fem minutter, og jeg skal hilse at sige det ikke er nemt at presse over et års oplevelser sammen på så lidt tid. Der er selvfølgelig sket mange flere ting end hvad videoen indeholder, men det er et udsnit af de oplevelser jeg har fået, men også med videoer og billeder fra min dagligdag på OSU.

 

Mit første år har været over alle forventninger, og de som jeg har snakket med i de tre måneder jeg havde sommerferie er også klar over at der er sket meget. Et helt fantastisk år som forhåbentlig bliver fulgt af et endnu bedre. Jeg glæder mig til rigtigt at få taget hul på ”sophomore year” og er fyldt med spænding for hvad det må byde.

 

År 1 bød på mange udfordringer i form af mange turneringer samtidig med at skulle følge med på universitetet, og jeg vil meget gerne have lov at prale af, at på trods af det hårde skema har jeg formået at få en pris som hedder ”All-American Scholar” som tildeles til de atleter som rejser med til minimum 70% af turneringerne og på samtidig får et karakter gennemsnit på 3.5 ud af 4. Det at balancere skolegang med golf har lært mig rigtig meget om mig selv, og om livet generelt. Der er ikke noget som er gratis eller nemt i den virkelige verden, men med mod, flid, og ild i maven så kan man meget mere end man tror.

 

Jeg håber i vil følge linket herunder som fører jer til en video på Youtube.

https://www.youtube.com/watch?v=bdmT8DiAw7c