Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Oprykningen glippede

mandag d. 13. september 2010 kl. 08:52

 

Søndag spillede vort 3. divisionshold oprykningsspil i Esbjerg mod Kalø, det blev en utrolig spændende match, som desværre faldt ud til Kaløs fordel.

Efter de første 9 huller er vi oppe i alle singler Rasmus Myhre 3 op, Christian Lind 1 op, Jacob Madsen 4 op, Rasmus Lomholt 2 op, Søren Braas Skytte 1 op, foursomen med Graham Oakley og Carsten Sørensen er 1 ned.

Jacob Madsen er den der først lukker 5/3, herefter følger Rasmus Myhre 2/1, Rasmus oplever en lidt usportslig optræden fra Kaløs spiller på 17. hul hvor han samler modstanderens bold op, kaster den op i luften og vender sig om for at koncentrere sig om sine 2 put fra 1 m for at lukke matchen. Bolden rammer greenen og Kalø- spilleren mener at Rasmus dermed tester greenen, DGU dommer tilkaldes og hans ruling falder ud til vores fordel hvorefter Rasmus kun bruger 1 put for sejr.

Rasmus Lomholt, der hele matchen har været foran, lukker på 16. hul 3/2.

Så er vi foran 6 – 0.

Christian Lind, hvis match på bagni er faldet over på Kaløs hænder er 1 ned efter 17, men desværre taber han 18. 0/2.

 

Søren Braas Skytte er 1 op efter 17, og skal altså bare dele 18 for at vi vinder matchen, lidt skidt drive, men på green i 3 til en givet, Kalø-spilleren er på greenen i 2, men langt fra flaget, han sænker dog det svære 8 meter lange birdieput og deler matchen.


Graham Oakley
har et flot drive ud i midt fairway på 18. og da Kalø driver driver tæt på skoven, ind under nogle blade tror vi at vi vil vinde hullet, dele foursomen og dermed vinde matchen. Kalø kan blot chippe lidt frem, Carsten Sørensen har ca. 160 m til pinden, men lige i slagøjeblikket sætter der sig en sommerfugl på bolden og den forsvinder ud i den dybe lyng, vi finder dog bolden men den ligger så skidt at den ikke kan spilles.

Vi taber dermed foursomen og matchen står 7 - 7 og hver kaptajn skal vælge en spiller som spiller sudden death fra hul 10 og frem. Jeg vælger vores 1. single – Søren Braas Skytte – første hul deles i par, ulykken sker på hul 11 hvor Søren lander drivet bag nogle høje træer hvor han ikke kan gå efter greenen, men blot kan få den lidt frem. Kalø-spilleren kommer meget tæt på pinden i 3 og vi må kapitulere.


Selvom det selvfølgelig var meget skuffende at tabe på denne måde, må vi sige at vi trods alt har haft en god sæson vi kan være stolte af. Vi opfyldte vores målsætning om at komme i oprykningsspil. Det lykkedes også at spille nye spillere ind på holdet.

Vi ser alle frem til 2011, hvor målsætningen er at gå hele vejen. :-)

 

Dansk Golf Union

Sæson 2010

 

 

 

Spillested

Kampdato

Esbjerg Golfklub

12-09-2010  09:00

 

Kalø

 

Horsens

Spillernavne

Score

Resultat

Score

Spillernavne

Adam Thomas Vinter

 

2/1

2

Rasmus Myhre

Michael Møller Larsen

2

2 huller

 

Christian Lind

Rene Hedegaard Eskildsen

 

5/3

2

Jacob Madsen

Henrik Grønvald Nielsen

 

3/2

2

Rasmus Lomholt

Morten Bartholin Jensen

1

A/S

1

Søren Braas Skytte

Jeppe Bladt

Casper Fischer Beedholm

4

2 huller

 

Graham Oakley

Carsten Sørensen

Holdkaptajn

7

 

7

Holdkaptajn

Lars Iversen

 

Hans Lomholt

 

Kampstatus

Kalø vinder på 2. omspilshul

Mvh  Hans Lomholt