Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

1. div. damer tabte oprykningsspil

mandag d. 16. september 2019 kl. 07:36

 

Rold Skov Golfklub var vært ved dette års oprykningsspil for 1. Div damerne. Kampen skulle stå mellem Silkeborg og os kl 8.00 lørdag morgen.


Vejret tegnede fantastisk dog med en smule vind. Og alle spillere var kamp klare, Silkeborg skulle ikke tro de kunne mere end os.


Kamilla Bang og Josephine Meldgaard lagde desværre ud med at tabe den første foursome 4/2 mod Bofill søsterne. Men heldigvis vandt Mette Jakobsen og Smilla Sønderby 3/2 over Julie Resen og Rikke Brockstedt-Rasmussen.

Så alt var åbent til Singlerne om eftermiddagen.

Singlerne blev lige lidt for spændende, efter vi havde vundet en single og tabt to, gik vores først single ned ad hul 18, værende 1 slag op. Hul 18 skulle bare deles så ville der være omspil.

Og det var præcis det der skete. Dermed skulle der være omspil på hul 9. Der var nerver på fra alle.

Desværre kom oprykningen ikke denne gang. Et misset put gav os en bogey og vi kunne desværre bare se på at de holede for deres par.

Men når alt kommer til alt så kæmpede alle spillerne (og medrejsende) for at holde humøret højt og give Silkeborg kamp til stregen.

Vi kommer stærkt igen i 2020.