Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Horsens Golfklubs seniorer fortsat i 2. division

mandag d. 8. august 2011 kl. 13:22


Weekendens 2 matcher mod Odder var afgørende for hvilket hold der skulle gå den tunge gang ned i 3. division.

Horsens Golfklub havde en fordel med 2 point fra sejren over Sydsjælland på hjemmebane, men tabte vi begge matcher til Odder ville det være os der blev nedrykker.

Lørdag spillede vi i Odder. Eva Panduro, Jens Jørn Lauridsen og Torben Vind vandt alle deres matcher, mens Bjarne Iversen delte sin match. Kirsten og Henrik Myhre tabte i foursome, men samlet blev det til Horsens sejr på 7-5. Det var herefter klart at Odder ikke kunne indhente os for at undgå nedrykningen.

Søndag skulle vi spille igen på hjemmebane. Vi besluttede, at vores normale 1. single Torben Vind skulle prøve at spille foursome. Det viste sig at være en succes, idet Kirsten og Torben vandt matchen 2-1. Eva Panduro, Bjarne Iversen og Niels Rúhne vandt alle deres matcher. Kun holdkaptajn Henrik Myhre viste dårligt spil og var hurtigt færdig med sin match. Samlet blev det til sejr på 10-2,samt  6 point og en 3. plads i rækken. Vinder blev Hjortespring (Skovlunde/Herlev).

Jeg vil gerne takke mine holdkammerater for gennemgående flot spil i hele sæsonen så årets målsætning blev opnået.

Tak til Horsens Golfklub og klubbens medlemmer for opbakning til vores hold.

Henrik Myhre
holdkaptajn