Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Turneringsstart for 2. division senior

fredag d. 27. april 2012 kl. 12:13

 

I den forestående weekend starter danmarksturneringen. For vores vedkommende er de 2 første matcher begge på udebane. Vi lægger ud lørdag mod Aalborg og søndag spiller vi mod Mollerup. Sidste hold i vores pulje er Nordvestjysk golfklub.

 

Vores hold i sæson 2012 er ændret på flere pladser, idet 3 spillere i stedet spiller veteran og en enkelt har meldt sig ud af Horsens golfklub. Vores målsætning på nuværende tidspunkt er at fastholde vores hold i 2. division. Det kan være målsætningen må revurderes efter første spillerunde.

Mod Aalborg spiller Inge Løvbjerg damesingle, Danny Carstens 1. herresingle, Jens Jørn Lauridsen 2. herresingle, Kell Haüser 3. herresingle, mens Eva Panduro og undertegnede forsøger at spille 4 point hjem i foursome. I de øvrige matcher spilles der om 2. point. Der skal således kun 7 point til for at vinde holdmatchen.

 

Mod Mollerup er der afbud fra Danny og Inge på grund af konfirmation. I stedet spiller Kirsten Myhre og Bent Nielsen. For herrerne betyder det, at singlerne rykker op, idet Bent har lidt højere handicap end Kell.

 

Vi ser frem til en god sæson og takker vores sponsor KosanGas og klubben for muligheden for at fastholde vores hold mindst i 2. division.

 

Henrik Myhre

holdleder