Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Ned og op for 3. division

tirsdag d. 1. maj 2012 kl. 08:17
 
Lørdag d. 28.april spillede vore unge 3. divisionshold, bestående af Christian Lind, Rasmus Lomholt, Jacob Madsen, Simon Kaiser Frederiksen, Steffen Oakley, Oliver hagedorn-Olsen og Jesper Uldum,  årets første holdkamp på mod Comwell Kellers Park på udebane.
 
Kampen skulle vise sig at være en hel del sværere end forventet. Banen er nem og der skal typisk birdies til for at vinde et hul.
 
Vore spillere var endnu ikke kommet helt ud af vinterhiet, og vi fik en golflektion af de store, hvilket betød at vi måtte tage hjem med et 2 - 12 nederlag i bagagen, 
 
Simon Kaiser Frederiksen reddede æren for os ved at vinde sin match på hul 18.
Ingen af de øvrige matcher gik til hul 18.
 
I søndagens match på hjemmebane havde Kaptajn Graham Oakley, valgt at give de samme spillere muligheden for at revancere sig mod Gyttegaard, blot var der valgt en ny foursome nu bestående af Steffen Oakley og Jesper Uldum.
 
Kampen skulle vise sig noget nemmere end lørdagens, fra de første huller var vi op i de fleste matcher og vi kunne gå fra banen med en komfortabel sejr på 10-4, eneste nederlag var vores foursome som ikke havde det nødvendige held i afgørende situationer tabte på hul 17.

Vi har stadigvæk mulighed for at klare os rigtig godt i puljen hvor vores målsætning i år er at konsolidere 3. divisionspladsen, førstepladsen i puljen ser meget svær ud at nå, da Vejle har et meget skærkt hold som sidste år spillede i 2. division.

Vi ser frem mod næste kampweekend 2 og 3. juni hvor vi møder Vejle ude og Comwell hjemme.
 
Med venlig hilsen
Hans Lomholt