Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Dame kvalifikationsrække

tirsdag d. 15. maj 2012 kl. 14:57

 

På baggrund af nogle talentfulde unge junior piger i Horsens Golfklub, mente jeg at det var på tide vi fik et kvalifikations hold stablet på benene, så de kunne få nye udfordringer og erfaring, der kan hjælpe dem på deres vej i golfens verden.
Så det var med stor glæde, da alle brikkerne endelig faldt på plads og holdet var en realitet, især en stor tak til sponsorene, som gjorde det muligt at pigerne kunne få noget rigtig flot spilletøj.
Vores mål med holdet i år, er først og fremmest at få erfaring og nogle positive oplevelser, der kan bruges fremadrettet.
 
Første match var på udebane imod Stensballegaard Golf Klub, truppen bestod af følgende spillere:
Camilla Vildrik Pedersen, Susanne Holten, Stephanie Astrup, Susanne Petersen og Charlotte Kaas.

Camilla Bang Christensen, skulle have spillet med i weekenden, men var desværre blevet skadet. Stor tak til Susanne Holten, som sprang til i sidste øjeblik. Også tak til Inge Rasmussen, som var villig til at hjælpe os.

Vi fik en hård start i kvalifikationsrækken, vi taber 2 singler og vores foursome taber, vores første single Stephanie Astrup, deler hendes match og får hevet et enkelt point hjem til holdet. Vi taber 8-1.
 
Dagen efter skulle vi spille på udebane imod Odder Golf Klub, jeg var desværre forhindret. Stor tak til Dion Krag, som overtog holdkaptajn rollen den dag.

Truppen var den samme, som dagen før og jeg ventede spændt på resultatet.
Vi taber igen 2 singler og vores foursome, første single Stephanie Astrup, har en svær match imod tidligere landsholds spiller Mai Schødt, men Stephanie spiller godt og vinder rigtig flot 2/1. Vi taber 7-2.
 
Næste gang vi spiller er d. 2. og 3. juni, begge dage er på hjemmebane, mod henholdsvis GT Aarhus og Stensballegaard.
Første start d. 2/6 er kl 9.00 og d 3/6 starter vi kl 10.20, Jeg glæder mig til en spændende weekend, med nogle gode matcher.
 
Så kom ud på banen og støt os.
 
Til sidst tak til pigerne og ikke mindst Pernille Astrup og Anette Bang, for jeres store hjælp.
 
Med Venlig Hilsen
Holdkaptajn
Jan Ingerslev Rasmussen