Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Spændingen intakt i 2. div.

tirsdag d. 12. juni 2012 kl. 12:50


Efter 2 kampe på hjemmebane er Horsens og Aalborg fortsat ubesejrede, med Horsens som nr. 1 med flest vundne matchpoint, idet kampen mod Aalborg igen endte uafgjort 6– 6. Det afgøresførst i sidste spillerunde i weekenden 4. og 5. august, hvilken klub der skal i oprykningsspil til 1.division.

 

Lørdag d. 2. juni spillede vi mod Nordvestjysk og fik en sejr på 10– 2. Inge Løvbjerg vandt 3–1, Kell Häuser vandt sin første kamp med overbevisende 8–6, Jens Jørn Lauridsen vandt 2–0 og Eva Panduro og Henrik Myhre vandt 6–5 i foursome. Kun Danny Carstens i 1. herresingle måtte se sig slået med 1– 0. Det var dejligt med en sejr efter første rundes 2 uafgjorte matcherpå udebane.

 

I søndagens kamp mod Aalborg måtte undertegnede desværre melde afbud. I stedet spillede Zoran Nicolic 3. herresingle, mens Kell Häuser spillede foursome med Eva. Det var en succes med Kell i foursome, idet Aalborg blev slået 3–2. Danny tog revanche for lørdagens nederlag og vandt overbevisende 7–6. Inge og Zoran tabte begge efter nogle jævnbyrdige matcher, mens Jens Jørn ikke kunne følge op på det fine resultat i Aalborg og måtte se sig slået 5– 4.

Lørdag den 4. august spiller vi på den svære bane i Nordvestjysk mens Aalborg skal til Mollerup. Søndag spiller vi hjemme mod netop Mollerup. Vi håber, at vi den søndag har muligheden for at sikre deltagelse i oprykningsspillet.

 

Henrik Myhre

holdleder