Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

3. division på andenpladsen i puljen

mandag d. 6. august 2012 kl. 14:15

 

Sidste turneringsweekend, vort 3. divisionsherrehold møder lørdag Vejle på hjemmebanen, vi har revance til gode for 12 – 2 nederlaget i Vejle.

 

5. singlen spilles af Oliver Rasmussen i hans 3. optræden på vort stærkeste hold men på trods af god modstand undervejs må Oliver strække våben på hul 18.

 

4. singlen spilles af Oliver Hagedorn-Olsen som giver god modstand undervejs, men ender med at tabe 4/3

 

3. singlen spilles af Rasmus Lomholt, Rasmus får en skidt start og er hurtigt 3 ned, heldigvis får Rasmus, med gode slag og omtanke vendt kampen, og vinder 2/1

 

2. singlen spilles af Jacob Madsen som kommer godt fra start, og holder Vejles spiller bag sig hele matchen, 3/1

 

1. singlen spilles af Christian Lind som har en frisk 1. plads fra fredagens ranglisteturnering i Kolding i bagagen, Christian kører en sikker 5/4 sejr hjem.

 

Herefter er stillingen 6 – 4 i vores favør og foursomen skal afgøre om vi skal vinde kampen.

Foursomen spilles af Simon Kaiser og Steffen Oakley, kampen er længe lige men efter et nogle dårlige slag på hul 14 og 15 står vi med tyggen mod muren og skal vinde de 3 sidste huller, vi vinder hul 16 men på hul 17 er det slut 3/1 og matchen er tabt 6 – 8.

 

Efter lørdagens matcher i puljen ligger vi på andenpladsen med 4 point, Gyttegaard ligger 3’er og Comwell ligger sidst, begge dog med 3 point, der er  således en mulighed for at vi trækker sorteper og rykker ud af 3. division hvis vi taber til Gyttegaard og Comwell deler med Vejle.

 

Til søndagens turnering vælger vi at gå efter sejren i singlerne og stiller med det vi mener, er de 5. stærkeste singler på dagen.

 

5. singlen spilles af Jesper Uldum-Nielsen, Jesper er godt spillende og vinder 5/4

 

4. singlen spilles af Rasmus Lomholt som også vinder 5/4

 

3. singlen er der mere spænding om, dog lukker Simon Kaiser matchen på hul 17 2/1

 

2. singlen spilles af Jacob Madsen, Jacob spiller ikke godt fra start og er nede hele vejen igennem, med 4 huller igen er Jacob 3 nede. Jacob er imidlertid i besiddelse af et enormt fighterhjerte, og da han vinder hul 15 og 17 er han kun 1 ned på hul 18. Jacobs drive på par 5 hullet 18 er langt, men desværre står der et træ i vejen for andetslaget. Modstanderen har haft et lidt skævt drive og hans andetslag kommer kun ca. 100 m frem efter at have ramt nogle grene. Jacob vælger i sit andetslag at gå efter greenen med en hybrid, slaget som er en tourspiller værdig, slicer ind på greenen 214 m væk og ligger stille 5 m fra pinden. Jacob vinder hullet og deler matchen.

 

1. singlen som spilles af Christian Lind som efter 3 birdies på forni, bringer sig selv i vinderposition og vinder 5/4

 

Foursomen som spilles af Oliver Hagedorn-Olsen og Oliver Rasmussen, løber ind i en snitter og taber 6/5.

 

Resultatet af matchen bliver at vi vinder 9 – 5, snupper 2. pladsen i puljen, og baner vejen for at vort kvalifikationshold kan rykke op i 4. division.

 

STORT TILLYKKE TIL DRENGENE.

 

Med golfhilsen

 

Hans Lomholt