Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Fremragende afslutning i damer kval.rækken

mandag d. 6. august 2012 kl. 14:41


Fremragende sæsonafslutning af Horsens Golfklubs damer i kvalifikationsrækken.


Den 4/8 og 5/8, skulle vi så spille vores to matcher i denne sæson, vi havde desværre ingen mulighed for at vinde rækken, men vi var fast besluttet på at slutte flot af og det må jeg sige holdet gjorde. Den præstation de leverede i de to sidste matcher lover godt, for næste sæson.

 

Den 4/8, tog vi til århus, for at møde damerne fra Århus Ådal golfklub.


1. single Stephanie Astrup, havde en tæt match, mod en tidligere 1. divisions spiller, men Stephanie bevarede roen og trak fra på de sidste 9 huller og vandt 3/2, rigtig flot spillet.

 

2. single Camilla Bang, mødte også hård modstand, men halede stille og rolig sejren i land, hun vandt 3/1, godt gået.

 

3. single Helle Birn Sand, måtte også ud på de sidste 9 huller, før hun fik fat i sin modstander, det endte med en 4/2 sejr til Helle, super spillet, trods lidt rettelser af opstillingen, før start.

Vores foursome, Kamilla Vildrik og Anne Marie Nicolic, spillede utrolig flot og tog føring med det samme, der var kun smil på læben, når jeg mødte dem på banen. Selvom de lukkede deres modstander lidt ind matchen, vandt de sikkert 3/2. Super spil.

 

Vi ender med at vinde matchen 9-0, vores tredje sejr i træk.

 

Den 5/8, skulle vi på hjemmebane møde Odder Golfklub, som var ubesejrede og sikker på at vinde rækken.

 

1. single Stephanie Astrup viste suverænt spil og levnede ikke Odder spilleren nogen chancer, stensikker 6/4 sejr.

 

2. single Camilla Bang, måtte også denne gang kæmpe hårdt for sejren, men endnu engang, bevarede hun roen og vandt en flot 4/2 sejr.

 

3. single Kamilla Vildrik, spillede i dag, rigtig flot, selvom hun var bagud det meste af runden, lod hun det ikke mærke på sig. Hun er to ned med to igen, men med en birdie på hul 17 og godt spil ned af hul 18, vinder hun de to sidste huller og deler matchen.

 

Vores foursome, Helle Birn Sand og Charlotte Kaas, kæmper med alt hvad de kan, men må til sidst bøje sig, for en velspillende foursome fra Odder, de taber 3/2, godt fighted.

 

Vi vinder matchen med 5-4, og vi får vores 4. sejr i træk, lad stimen fortsætte næste år.

 

Tilsidst en stor tak til alle jer der har spillet på holdet i denne sæson, det har været en fornøjelse at følge jer, tak til alle der har hjulpet til omkring holdet, glæder mig allerede til næste år, hvor jeg er sikker på at vi går hele vejen.

 

Holdkaptajn.

Jan Ingerslev Rasmussen.