Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Sejre til vore elitespillere i ranglisteturnering

tirsdag d. 7. august 2012 kl. 07:11

 

Horsens Golfklub blev repræsenteret på fineste vis af vore unge elitespillere til ranglisteturnering i Kolding fredag den 3. august.

 

Herrerækken blev vundet suverænt af Christian Lind. Med runder i henholdsvis 67 og 72 slag, var der aldrig tvivl om sejren, og Christian vandt med hele 4 slag til nr. 2. – Efter første runde var Simon Kaiser Frederiksen også med helt fremme, men han kunne ikke helt holde pusten. Det blev alligevel til en fin 10. plads med runder i 72 og 80 slag.

 

I pigerækken var det mere tæt, men det lykkedes Stephanie Astrup at vinde med et enkelt slag. Det var en meget spændende afslutning hvor modstanderne til tider brugte ufine kneb for at sætte ekstra pres på, men Stephanie kæmpede godt og holdt hovedet koldt og kunne til sidst hive sejren hjem. Hun brugte 77 og 87 slag på de runder. – Det blev til en fin 4. plads til Kamilla Bang Christensen med runder i 88 og 92.

 

Kæmpe stort tillykke til Stephanie og Christian med de flotte sejre. Dejligt at klubbens unge talenter for alvor er begyndt at vinde elite rangliste turneringer.

 

Eliteudvalget