Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Mit fantastiske 1. halvår 2013

torsdag d. 13. juni 2013 kl. 09:09

 

Sæsonen 2013 har budt på nogle helt fantatiske golfoplevelser.

 

Den 26. dec. 2012 rejste jeg på træningslejr i 14 dage i PGA Village Port St. Lucie, Florida, hvor jeg for alvor begyndte at forberede mig på den kommende sæson. Da jeg kom hjem fortsatte træningen indendørs – både fysisk i Fitness og indendørs teknisk træning i både Horsens og i Ikast.

 

1. marts rejste jeg så til Sydafrika for at spille min første rigtige internationale turnering – Jeg synes selv, det gik godt, da jeg blev nr. 18. Jeg nåede næsten kun lige hjem og fik pakket kufferten om, inden jeg tog til PGA Catalunay i Spanien en uge med landsholdet. Det var en uge, som jeg lærte rigtig meget af. Det er dejligt at være i et træningsmiljø med andre, der vil det lige så meget som mig. Herhjemme har jeg også en super træningspartner i Kamilla Bang, men det er bare ikke altid, vi kan træne samtidig.

 

Jeg kom hjem til påske fra Spanien og blev mødt af en lock out, og det betød endnu mere træning i 4 uger, hvor jeg slet ikke var i skole. Det var et helt fantastisk udgangspunkt til forårets turnerninger.

 

Jeg har indtil nu lavet følgende resultater i år:

 

 

PumaCobra Skanderborg

nr. 3
MK Huse Viborg   nr. 2
Himmelbjerg Cup  nr. 3
AON Girls Only Tour I, Svendborg nr. 3
Haderslev Open  nr. 7
AON DGU TOUR I, Asserbo nr. 7 med min første runde under par i en turnering
Hammel Junior Open nr. 1
AON DGU TOUR II, Trehøje nr. 1
    

Aktuel rangliste placering: Nr. 6

 

I kommende weekend skal jeg spille Rosenpokalen i Holbæk. Der stiller Kamilla Bang og Oliver Rasmussen også op (Oliver spiller dog Mågepokalen, som er for drengene).

 

I uge 26 skal jeg spille Finnish Internation Junior Championship – se mere på www.fijc.fiog som nogen måske har læst, skal jeg spille EM for piger i Sverige i uge 28. Jeg var meget overrasket over udtagelsen til EM for piger fra DGU, men meget, meget glad for den. Den havde jeg slet ikke set, selv om de sidste par weekender har været super gode. Især denne weekend i Trehøje, hvor jeg spillede 3 stabile gode runder og lavede en hole in one.

 

Efter sommerferien skal jeg i 9. klasse, og den har jeg valgt at tage på Idrætsskolerne i Ikast (ISI), for jeg kan forene min skole og min sport. Så der vil klubben nok ikke se mig så meget i hverdagene, men jeg er stadig “Horsens Pige”. Jeg forventer at fortsætte på Sportsstar College i Ikast efter 9. klasse, så jeg kan få en god uddannelse på gymnasiet – der er det også muligt at forene skole og sport uden at skulle forsvare et højt fravær, det betyder rigtig meget at møde den forståelse for mig lige nu. Drømmen herefter er at komme på universitetet i USA og spille golf der. If you can dream it – you can do it, det er et af mine ynglingscitater.

 

Endnu en gang tusind tak til Horsens Golfklub for altid at bakke mig og og tusind tak til Insero Fonden som har støttet op økonomisk til Horsens Golfklub. Tak til alle de medlemmer i Horsens Golfklub, som altid har søde og rosende ord, det er så dejligt, og en helt speciel tak til min familie og Palle Frederiksen, som altid er der for mig – uanset om jeg er knivskarp eller helt ude i skoven (bogstaveligt talt).

 

Hilsen

Stephanie