Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

2. sejr for senior 2. division

onsdag d. 29. april 2015 kl. 08:55

 

Kampreferater - Senior 2. division:

Horsens Golfklub mod Vejle Golf Klub 

 

Vejrprofeterne havde ligeledes lovet et rigtigt møgvejr, men også holdt regnbygerne sig væk. Vi skulle møde ærkerivalerne fra Vejle Golf Klub.

 

Inge Løvbjerg og hendes modstander blev smukt og kærligt sendt afsted af vores charmerende starter Erik Larsen, men det er nok også det som Inge vælger at huske, da søndagen ikke blev hendes dag. Inge tabte 6-4 til en veloplagt Vejle-pige og bringer udeholdet foran 1-0.

 

Jan Rye var næste mand på tee-stedet, og Jan gik hele vejen igen (skal have noget for pengene), men denne gang var det ham der måtte bukke under på hul 18. Vejlespilleren vinder matchen med 1-0 og Horsens er nu nede samlet med 2-0 og under pres.

 

Det ragede åbenbart Kell Häuser en døjt, og ganske som i Sønderjylland, kom Kell foran med 2-0 på de første to huller. Men, med en dårlig stime på de resterende huller på for-ni, bragte Vejlespilleren foran med 1-0 inden spillerne kom over på hul 10. 

Det syntes Kell jo ikke var særligt hyggeligt, så han kunne ligeså godt vinde hul 11, 12, 13 og 14 og slutte af med en birdie på hul 17, for ligesom at sætte tingene på plads. Kell´s 3-1 sejr betød nu, at Horsens kun var nede med 2-1.

 

Kaptajnen Danny Carstens var klar på tee-stedet, og hvis jeg kender ham ret, så havde han ikke sovet ret meget fra lørdag til søndag. Han var tydeligt irriteret over hans dårlige putning om lørdagen, og det skulle altså gå ud over kaptajnen fra Vejle. Golfspillet var kommet på plads igen, og hans sublime spil sendte Vejlekaptajnen til tælling på hul 12. Danny vandt dagens største sejr på 7-5, og den glemmer de nok ikke lige foreløbig. Bortset fra det, så havde de to Captains en rigtig hyggelig runde, omend den ikke varede så længe. Matchen stod nu 2-2, og Danny ilede op efter en golfvogn, så han kunne følge de disciple der endnu var i gang med deres match!

 

Fisker var, ligesom Captain, lidt ærgerlig over gårsdagens nederlag, og der var lagt op til revanche. Det blev en rutsjebanetur for den gode Hr. Fisker, da han både var oppe med 2, herefter nede med 2 og sådan kørte det frem og tilbage. Matchen skulle da også gå “tiden ud”, inden Fisker kunne strække armene i vejret og gælde sig over en sejr på hul 18, og dermed bringe Horsens foran med 3-2 samlet. 

 

Stillingen betød, at vi kunne nøjes med at Eva Panduro og Jimmy Augustsen delte deres foursome-match. Endnu en dårlig start fra Horsensspillerne resulterede i, at de var bagud 1-0 efter hul 3, hvor Jimmy sendte en bold out of bounds. Horsensparret kom dog hurtigt igen, og med sejre på hul 7, 8 og 9 var vi i teten. Men som det så oftest går i hulspil, så blev tingene lige så hurtigt spændende igen. Vi sendte bolde i søer og åer, og pludselig var vi lige efter hul 15. Vejlespilleren sendte et perfekt drive ud på hul 16, og Jimmy ville ligeledes spille sikkert og sendte med sin 3 wood bolden i søen. Vejledamen spillede den op lige mellem de to bunkers, medens Eva kom lidt i jorden efter droppet. Herefter slog Jimmy bolden på green, men efterlader et uhyggeligt put til Eva. Vejle ligger ligeledes på green, og bolder tager hulkanten til en sikker bogie. Horsens ligger på green i fire slag, og skal sænke puttet for ikke at komme bagud. Men..., Eva Panduro sænker et utroligt put som drejer og falder lige ned i hullet til en deler. Det var en gigantisk mavepumper for Vejleparret, der nok allerede havde sat næsen op efter et vundet hul. Dette afspejlede sig i Vejledamens drive på hul 17, som hun sendte op i roughen til venstre, tæt op af en birketræ. Eva smækkede igen, igen, igen, et lige og langt drive over søen. Vejlemanden slog et flot slag ind over venstre bunker, og havde efterladt et 6 meter chip til sin partner. Jimmy slog bolden på green, og efterlod et 5 meter put til Eva. Vejle chipper kort ind og har cirka 80 cm til hullet. Eva putter kort, og Jimmy misser det meter lange put. Fordel til Vejle som kan vinde hullet ved at sende kuglen i hul....men misser! Matchen er stadig lige, inden vi går ud på hul 18.

Vi kender resultaterne fra de andre matcher, og skal “bare” dele hul 18 for en samlet sejr. Jimmy sender et rigtigt godt drive lige frem i banen, og ligger 15 meter fra stien.

Vejle har lidt længere, men damen slår et fint slag ned efter søen. Eva gør det samme, sender bolden i sikker afstand fra vandet, som vi aftalte. Der er nerver på, og det er godt at man har pin-seeker på sin kikkert, ellers havde jeg nok ikke kunnet se afstanden til pinden. Kikkerten viser 155 meter til kæppen, og Jimmy slår bolden over den forreste venstre bunker, klar til endnu et delikat chip fra Eva. Vejle ligger lige foran green, men chipper for langt og efterlader herren med et nedadbakke-chip, og næsten ingen green at arbejde med, da pinden står i bagkant. Eva chipper direkte på kæppen, da bolden vil falde af og efterlader et 60 cm op ad bakke put. Nu er det Vejle der er nervøse og pressede. Deres nedadbakke-chip bliver for kort, og efterlader endnu et nedadbakke put, som de misser. Jimmy sender Eva´s fine chip i hul og vi vinder den spændende match 1-0 og sender Vejle hjem med et 10-4 nederlag.

 

Efterfølgende var der frokost og øl i restauranten sammen med de hyggelige Vejle spillere.