Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

2. division senior - sejr i weekenden

onsdag d. 3. juni 2015 kl. 12:03

 

Give - Horsens 4 -10

 

Inge Løvbjerg:

En meget lige match, hvor Inge kom op med 2 efter hul 16. Herefter tabte hun hul 17 som var et par 3, da hendes bold blev presse ud til højre i den stærke modvind, og landede bag et træ, medens modstanderen havde slået sin bold på green. Efter 2 gode slag på hul 18 lå Inge på green, og modstanderen lå i 3 lige udenfor green. En dejlig sejr til Inge på 2 – 0 og bragte Horsens i front.

 

Jan Rye:

En match, som Jan havde under kontrol lige fra starten. Han kom hurtigt op med 4, men så svandt koncentrationen lidt. Med fire huller tilbage og stadig oppe med 4 begyndte det at blive spændende.

Pludselig kunne Jan ikke få driveren til at fungere, og han spredte boldene til højre og venstre, og de måtte ud på 18. hul og jeg var kun en oppe.

Jan´s  drive ryger igen ud til siden hvor en række træer står i vejen, og han bliver nødt til at spille ud til siden.

Modstanderen lå i venstre side, men han kiksede og slog et kort slag lige i fairwaybunkeren. Herfra fik han den lige ud af bunkeren. Begge spillere slog bolden op kort af green, og Jan´s  indspil lagde sig til rette 1 meter fra pinden. Modstanderens indspil blev et luftslag og han gav derefter hullet, og Jan vinder en “sikker” 2/0 sejr. Puha.....

 

Kell Häuser:

Der blev for alvor delt bøllebank ud lørdag morgen, da Kølige Kell gav sin modstander en gedigen øretæve. For Kølige Kell blev det en kort arbejdsdag, da tophuen blev løftet og der blev sagt tak for “kampen” på hul 11. Kell vinder samlet 8/7 og det var en morgen med en rigtig god gang golf, med 2 birdies og uden de helt store fejl.

 

Danny Carstens:

Desværre mistede “Danny the Captain” sit sving allerede på hul 1, og selv om han ledte og ledte, så fandt han det for sent. Intet fungerede i Give denne dag, men trods nede med 5 huller, kæmpede den brave Captain sig lidt tilbage, og trak matchen ud til hul 17, hvor det blev til et nederlag på 2/1. Modstanderen lavede stort set ingen fejl, og derfor var det svært at hamle op med. 

 

Fisker:

Desværre taber Fisker sin match til Give spilleren med 2-1, og der er nok blevet røget lidt pibe i Kaffebussen, på vej hjem mod Horsens. På trods af nederlaget, så havde Fisker en hyggelig runde med en, der åbenbart også kendte en masse til dambrug. Måske var det for at fjerne koncentrationen hos Fisker ;-) 

 

 

Eva Panduro - Jimmy Augustsen:

Som sidste bold blev vores Foursome sendt i spil, og Eva og Jimmy lagde sig i teten fra starten af. Hul 1 blev vundet, og vi kunne allerede her fornemme, at vi skulle spille meget dårligt hvis vi ikke skulle løbe af med sejren. Ikke fordi det var dårlige modstandere, men simpelthen fordi de lavede for mange fejl på afgørende tidspunkter, og ikke slog til når Eva og Jimmy selv lavede fejl. Der var igen nogle klare eksempler på, at i hulspil er hullet ikke vundet, før bolden ligger i koppen. Samtidigt kunne Eva og Jimmy følge nogle af vores spillere og da vi fik stillinger undervejs, så spillede vores Foursome det sikre spil. Matchen blev i realiteten 

“vundet“ på hul 15, hvor Eva og Jimmy var lidt uheldige. Sønderjylland er fem meter fra green i to, medens Horsens ligger 4 meter fra green i fire slag. Sønderjylland slår et kort chip til green, og Horsens chipper ind til en “givet” for en 6´er. Herefter bruger de endnu et indspil og to put, hvilket gør at hullet bliver delt. Horsens er på dette tidspunkt 3 oppe, og matchen lukkes på hul 16 med en par, og Horsens vinder matchen 4/2.

 

 

Horsens - Sønderjylland 9 -5 

 

Inge Løvbjerg:

Ganske som i lørdagens match, så var det igen en lige match med mange delte huller. Matchen var lige efter hul 15, og på hul 16 slog de begge bolden i vandet, men med matchleder Erik Larsen som tilskuer sænkede Inge sit indspil og kom op med 1. Inge snørede sækken, og vandt også hul 17 og dermed matchen 2/1.

 

 

Jan Rye:

Søndagens match mod Bent fra Sønderjylland blev lige så spændende som da han mødte ham i Sønderjylland. De skiftedes til at være 1 oppe hele tiden. Efter 14. hul var de stadig lige, men Jan vinder hul 17 og kommer 1 op.

På 18. Hul kikser Jan sit drive og kommer først på green i 4. slag, hvor Bent slår et super indspil i 3 som lige undgår bunkeren i venstre og lægger sig 1 meter fra pinden. Jan måtte bruge to put, hvilket giver modstanderen to put for at vinde 18. hul og dermed deler de matchen. Dette resultat bragte holdstillingen op på 7 point, så nu var holdets sejr afhængig af de sidste to bolde.

 

Kell Häuser:

Den store sejr i Give, blev fejret med lidt Lørdagshygge hos Fam. Häuser. Rødvin og den gamle rom var fundet frem, og der blev smagt på varerne sammen med nogle venner. Måske var det grunden til, at Kølige Kell ville have lidt ekstra frisk luft, og derfor trak sejren lidt ud med vilje. 

Med en blandet runde golf og svingende spil, trak Kell sig alligevel ud af matchen med en sikker 4/2 sejr.

 

Danny Carstens:

Efter gårsdagens hårde match, bed Captain tænderne sammen, og gav sin modstander fra Sønderjylland et lektion. Golfsvinget var fundet igen og matchen kunne godt have været sluttet tidligere, men Danny er jo et godt menneske og gav lidt luft til sin modstander, den rare Göran. På hul 13 løftede Danny og Göran på kasketten og gav hinanden hånden, som tak for kampen og en sejr på 6-5. Straks ilede Captain afsted for at støtte de holdkammerater der stadig var i kamp. 

 

Fisker:

Det var en skidt weekend for Fisker, der taber weekendens anden match ud af to mulige. Nederlaget for vores førstesingle bliver på 1-0.

 

Eva Panduro - Jimmy Augustsen:

Vores Foursome mødte et stærkt par fra Sønderjylland, der lavede ganske få fejl gennem matchen.

Horsens starter hul 1 med en rigtig god deler, hvor vi har haft en bold i åen. Eva dåser et flot 2,5 meter nedadbakke put, og de misser deres par put. God start på matchen...det bliver vist spændende! Horsens vinder hul 2 på en par, og hul 3 bliver delt. Hul 4 bliver tabt, igen med en bold i vandet (undskyld Eva), og matchen er helt lige igen. Sønderjylland og Horsens deler hul 5 mens hul 6 bliver tabt efter en tur i “krudtet”. Horsens er nu på 0-1, og Eva sender et monsterdrive ud på hul 7, hvorefter vi bliver enige om ikke at tage nogen chancer. Bolden bliver slået fint frem, og lander uheldigt lige før stien, med et svært stance på bakken. Eva chipper fint ind på green, og det gør Sønderjylland også. Begge hold giver herefter hinanden bolden, og hullet deles. Eva og Jimmy giver hinanden håndslag på, at hul 8 og 9 skal vindes, men Jimmys slag fra tee-boxen, placerer sig i bagkanten af green i venstre side på øverste plateau. Ikke særligt smart, når pinden står i for-green på nederste plateau, 4 meter fra hvor Sønderjylland havde lagt deres drive! Eva´s put bliver “en anelse” for kort og stopper på øverste plateau, men ned til Jimmy´s favoritafstand på 5 meter ;-)… og så er det os igen. Nedadbakke, fem meter, og i dåsen med kuglen til en god par! Man kunne høre gispet fra ægteparret fra Sønderjylland, og presset var lagt over på den anden side. Sønderjylland giver den lidt for meget gas, og efterlader et 2 meter put for par, som de “desværre” misser. Så er vi lige igen.

Eva fortsætter med at præstere, og kanonerer et drive langt ud over bakken, og igen spiller vi et sikkert jern frem til 80 meter tilbage. Deres tredie slag bliver flækket over green og ligger sig på stien. Eva spiller sikkert ind på green i 3, og herefter smider de deres 4 slag i den dybe rough, og hullet bliver givet. Så er vi en op igen, og hul 10 blev vundet uden at vi behøvede at slå vores andet slag. 2 oppe, og videre til hul 11. Eva slår et fint slag på hul 11, men den hopper desværre lidt ud af green, og placerer sig i roughen, med kun 2,5 meter til pinden og ingen green at arbejde med. Det resulterer i at vi taber hullet, og Sønderjylland laver et par.

Nu var vi kun en oppe, og Sønderjylland er heldig i drivet på hul 12, hvor bolden stryger i vandet, men får kæmpet sig op igen. Hullet bliver delt i en par.

Hul 13 bliver ligeledes delt, og hul 14 deles i en par. Begge damernes drive på hul 15 var fine og lange, og herrerne slår et godt slag frem i banen, hvor Horsens er tættest på green. Sønderjyllands kvinde får givet den lidt for meget gas i indspillet og bolden triller ud af green, og op på puklen i venstre side. Eva følger trop og placerer sig samme sted. Begge herrernes chip bliver for lange, men vi er “kun” to meter fra hullet, og de er 2,5 meter fra. Desværre lykkedes det for dem at hole deres put, og så er matchen lige igen. Ganske som sidste gang vi var på hjemmebane, slår Jimmy en 3-kølle i vandet på hul 16, og de slår den sikkert frem. De er på for-green i 2 og vi taber hullet... nu er der pres på. Alle andre spillere er færdige med deres matcher, og vi får at vide vi “bare” skal dele matchen for at vinde hele matchen. Vi var sikre på en uafgjort samlet, men hvem samler på uafgjorte matcher? En nede, og videre til hul 17 som bliver delt i par. Afgørelse skulle ske på Hul 18,

og Jimmy sender et fint drive ned i dalen til venstre, som Eva slår ned i åbningen ved søen. Deres drive ligger kortere, og med et dårlig stance for damen. Hun rammer bolden skidt, og den løber over mod søen men uden fare. De tager chancen for at gå over søen, men med bolden under fødderne, og en inviterende skov bag søen til højre, så er fordelen nu på Horsens side. Ganske rigtigt, så slicer bolden dybt ind i skoven, et drop, og det næste slag finder til hvile på søens mudrede bund. Horsens vinder sidste hul, og deler matchen.

 

Horsens vinder samlet 9-5 og fører ubesejret 2. division foran Vejle der har 2 point færre.