Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Pigerne har gjort det igen

fredag d. 21. august 2015 kl. 13:12

 

De har gjort det igen – Pigerne er rykket en division op.

På tre år er Horsens Golfklubs Pige/Damehold i Danmarksturneringen gået fra kvalifikationsrækken til 3. division til 2. division og nu i 1. division, dette stort set uden at tabe en match – og vi gik ubesejret videre i år. Det er en virkelig flot præstation, og alle på holdet har været med til at løfte opgaven. Sammenholdet er godt og alle bakker op om holdet.

 

Vores trup i år er bestående af følgende spillere: Stephanie Astrup, Sofie Kibsgaard Nielsen, Smilla Sønderby, Mathilde Milo Laursen, Cecilie Greve Laursen, Helle Birn, Susanne Holten og Kamilla Bang (Langtidsskadet).

 

Efter denne sæson har vores to rutinerede spillere Helle Birn og Susanne Holten valgt at takke af – og vi takker dem for deres positive indflydelse på holdet.

 

Næste sæson bliver turneringen helt anderledes, da man i 1. division spiller 36 huller pr. dag. Om formiddagen spilles der to foursome’s og om eftermiddagen 4 singler.  Der hersker ingen tvivl om, at matcherne vil blive væsentligt sværere i 1. division, men det ser pigerne kun frem til. Vores mål er fortsat at rykke det sidste skridt op til Elite divisionen og være blandt de 8 bedste damehold i Danmark indenfor 2 år. Det er ikke en urealistisk målsætning med de ambitioner pigerne har, og vi har mange dygtige piger på vej her i Horsens Golfklub.

 

Alle på holdet vil gerne takke for den store opbakning, vi modtager af medlemmerne i Horsens Golfklub og af selve Golfklubben, det er dejligt at se tilskuere på banen :-)

 

På hele holdets vegne

Pernille Astrup