Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

Flot start af HGK'S veteraner i 1. division

mandag d. 25. april 2016 kl. 09:22

 

Weekendens 2 matcher på hjemmebane i 1. division for veteraner resulterede i 2 flotte sejre. Lørdag spillede vi mod Esbjerg. Efter nogle meget spændende og lige matcher blev resultatet en sejr på 8 - 6. Inge Hansen tabte i damesingle med 2&1, Henrik Myhre vandt 2 up i 1. herresingle mens Flemming Nordal i 2. herresingle og Zoran Nikolic i 3. herresingle begge delte deres matcher. I 4. herresingle tabte Jan Rye 2&1. Foursome der tæller 4 point var som altid meget afgørende. Lis Jacobsen og Bent Nielsen vandt 2&1.

 

En meget flot indledning på sæsonen.

 

Søndag var vores modstander Fanø, der lørdag var blevet slået 14 - 0 af Aarhus. Der var et par ændringer på vores hold, men alle kæmpede bravt. Inge Hansen vandt sin single på trods af begyndende sygdom med 4&3. Henrik Myhre vandt 1 up. Kell Hauser vandt i 2. herresingle med 4&3 og Zoran Nikolic vandt ligeledes 4&3 i 3. herresingle. Erling Walther Madsen tabte 3&1 i 4. herresingle. Vores foursome med Lis Jacobsen og Bent Nielsen viste igen en fin indsats og sejrede 2&1. Samlet sejr til Horsens på 12 - 2.

 

Aarhus vandt søndag på hjemmebane igen 14 - 0, denne gang over Esbjerg. Det bliver en svær match i Aarhus i næste spillerunde den 28. maj.

 

Holdets målsætning er at bibeholde pladsen i 1. division, så vi er godt på vej mod dette mål.

 

Henrik Myhre
(spillende holdleder)