Horsens Golfklub  
 
Print

Elite

1. Division damer skal spille oprykningsspil

onsdag d. 1. juni 2016 kl. 12:02

 

Det er med enorm stor stolthed i hjertet, jeg allerede efter 4. Spillerunde i Danmarksturneringen kan konstatere at vores dygtige piger skal spille oprykningsspil til golfens Superliga, Santander Elitedivisionen. Vejen dertil bliver bestemt ikke nem, da vi lørdag d. 3. september skal møde Mollerup Golfklub i Kellers Park for at kæmpe om den ene plads til Elitedivisionen.

 

Vores hold består af:

Stephanie Astrup

Sofie Kibsgaard Nielsen

Smilla T Sønderby

Mette Hede Jakobsen

Mathilde Milo Laursen

 

Alle pigerne har bidraget med masser af point, god golf og oceaner af godt humør. Et ungt hold med masser af vilje, gå på mod og et fantastisk sammenhold.

 

I den forgangne weekend havde vi hjemmebane mod Juelsminde lørdag, og søndag udebane mod Holbæk. Det var en skøn weekend, hvor vi overnattede på en campingplads på Sjælland, så pigerne fnisede, spillede fodbold, volleyball og kort, og beviste endnu engang, hvor hyggelige de er at være sammen med.

 

En stor tak skal lyde til alle, der bakker pigerne op, og en kæmpe tak til Malerfirmaet Rosenberg for alt det flotte tøj.

 

Piger spiller hjemme mod Odense Eventyr i sidste spillerunde søndag d. 14. aug. De spiller foursome om formiddagen og singler om eftermiddagen.

 

Med venlig hilsen

Pernille Astrup

 

Amalielund Mad

Tlf 40879852