Elite

Veteran 2. division

onsdag d. 3. juni 2015 kl. 12:34

 

Horsens Golfklub stadig på 1. pladsen i 2. division for veteraner

 

Weekendens matcher var begge på udebane. Lørdag spillede vi i Aarhus og med meget lidt succes. Vi tabte 12-2, men havde faktisk spillet OK, men denne lørdag var det Aarhus der var bedst.

Kirsten Myhre tabte stort 8-7, Klavs Brinch-Møller tabte 2-0, Niels Ruhne 2-1, Zoran Nikolic vandt 4-2, Henrik Myhre tabte 1-0 og vores foursome Lis Jacobsen og Bent Nielsen tabte 2-1. Vi tror, at vi på hjemmebane i august kan slå Aarhus Golfklub.

 

Søndag gik turen til Faaborg med uændret holdopstilling. Kirsten måtte igen se sig slået, denne gang dog kun med 3-2 efter en match med føring undervejs til Kirsten. Klavs vandt 4-3, Niels vandt 3-2, mens Zoran ikke efter lørdagens sejr kunne få armene ned, så han tabte 5-3. Endelig vandt Henrik 1-0 og Lis og Bent vandt med 5-4. Samlet sejr med 10-4. Det er den første match i puljen, hvor udeholdet har fået point, så vi har fortsat chancen for også at slutte på 1. pladsen.

 

Tak til mine holdkammerater for en fin indsats.

 

Henrik Myhre (holdleder)